2014/11/12

Nu falder byens vinterpuls - novemberstemning

Tekst af Niels Johansen, 2014.
Musik af Werner Knudsen, 2009.

Lyt til melodien.
Se en node med tekst og musik.

Når noden er åbnet kan du klikke på ikonet "Pop ud" for at få mulighed for download mm.

Traditionelt har mange af vores smukke salmer fået deres billedsprog fra årets gang i det danske land; men i dag, hvor så mange bor i byerne, har Niels Johansen ønsket at bruge billeder tættere på byens liv. Denne salme bygger på hans salme fra 2009, Nu sænkes byens vinterpuls, der var meget orienteret mod København. I denne nye udgave er blikket vendt generelt mod de danske byer, så den har større anvendelighed også uden for hovedstaden.

Vi er i november hvor adventstiden og december nærmer sig, og det definerer stemningen i denne smukke salme.

Her er teksten:

Nu falder byens vinterpuls

Nu falder byens vinterpuls
med toner blå og bløde,
og himlen spænder ud sit telt, 
det blegt novemberrøde.
I vinduesruder spejles nu 
de gamle husfacader,
mens aftenmørket sænker sig 
i smalle sidegader.

Nu stritter torvets træer bart,
og tågen gør dem mindre,
men hver kastanje, bøg og lind 
vil trofast overvintre. 
Som månen med sin blege rouge, 
den fine gamle dame, 
hvis lys i går, hvis lys i dag 
er uden falsk reklame.

Og kirken, byens helle-sted, 
står tidløst midt i tiden.
Dens salmesang og klokkespil 
udvider vores viden, 
så i et himmelsk kort sekund
vi alt for travle hjerner, 
og de, der går og har det skidt,
kan se Guds lyse stjerner.

Dér finder jeg en slidstærk bænk,
hvor jeg kan trække vejret.
Her lægger Kristus øret til 
min bøn og al besværet.
Ja, Kristus kender byens puls, 
har hørt dens suk og veer, 
hvert bange råb, et hjertes skrig 
fra centre og cafeer.

Han lover os, at vores navn 
er skrevet i Guds hjerte,
og ligegyldigt, hvad der sker,
så ved vi, at dér er det.
Og når vi sover, våger Gud 
og klarer nattevagten, 
til dagen langsomt strækker sig
og tænder for kontakten.

Er dagens lys beskedent kort
og mørkets timer mange,
så blir mit hjerte vintervarmt
og håbets lysspor lange. 
Og falder byens vinterpuls
med tågen i november,
har himlen tændt et adventslys 
en kulderamt december.

2014/11/04

Julenat 1914

Tekst af Sophus Michaëlis, 1914.
Musik af Werner Knudsen, 2014.

Særdeles aktuel her i 100-året for starten på 1. verdenskrig.

En udgave for strygeorkester kan høres nedenfor.

Se en node med tekst og musik.
Når noden er åbnet kan du klikke på ikonet "Pop ud" for at få mulighed for download mm.

Digteren har skrevet dette komprimerede digt som en beskrivelse af, hvordan julenat 1914 var et glimt af lys og håb midt i første verdenskrigs rædsler. Kampene standsede spontant i store sektorer på Vestfronten, inspireret af lyden af julesalmer fra begge sider af fronten, så de kæmpende kunne mødes i ingenmandsland, begrave deres døde, give hinanden små gaver, spille bold mm.

Komponistens farfar, Georg Christian Knudsen (1866-1924), var sønderjyde syd for den  daværende dansk-tyske grænse. Gennem fem år skrev Georg brev til sin elskede Marie op til flere gange om ugen, først hjemmefra og senere, efter første verdenskrigs udbrud, fra sin tjeneste som tysk soldat. Tilbagevendt efter at være blevet hårdt såret i slaget ved Marne skriver han 27.12.1914 et brev, der beskriver julen 1914 som et kort lyspunkt på vej tilbage mod skyttegravene i Frankrig, også for ham.

Læs alle hans breve som verdens langsomste blog på www.krigsbreve.dk.

Her er teksten:

Julenat 1914

Fred for en nat! 
De hvide snefnug dryppe 
som mild charpi. 

Af mørserbrølet træt 
forstummer krigens store lazaret: 
Fredhåbet fødes atter 
i en krybbe.